Større og billigere udbytter og bedre fodring:
Rug er oplagt til svineproduktion

05.09.2019

Jonas Bøge BreinholtSvinekonsulent, E-mail: jbb@lmo.dk
Knud R. NielsenPlanteavlskonsulent, E-mail: krn@lmo.dk

Rugen har altid haft et dårligt renomme i svineproduktion. Men den er både nem at dyrke, og så er der en langrække fodringsmæssige kvaliteter gemt i afgrøden. ”Der er ingen tvivl om, at der vil være penge at hente, hvisman benytter sig af rug i sin svinefodring”, lyder det fra to af LMO’s konsulenter.

Selvom det ikke altid har været lige populært at fodre med rug på de danske svinebedrifter, så er det faktiskmuligt at lave håndfaste besparelser, hvis man vil lade de små lysebrune kerner være en del af sinfodersammensætning i svinestalden.

Sådan lyder det enstemmigt fra planteavlskonsulent og svinerådgiver hos LMO, Knud R. Nielsen og Jonas BøgeBreinholt.

Der er ingen tvivl om, at der vil være penge at hente, hvis man benytter sig af rug i sin svinefodring. Fra markensside er den både nem og billig at dyrke, og udbyttet er stort. Og så er der samtidig også en række gavnlige effekterpå grisenes sundhed og kødprocent”, fortæller Knud R. Nielsen, planteavlskonsulent hos LMO.

Hybrider booster udbyttet
Knud R. Nielsen peger på, at rugen eksempelvis er meget fleksibel i såtidspunktet, ligesom der kan bruges megetlave udsædsmængder i forhold til eksempelvis hvede. Og så kan der på JB 1-4-jorde altid laves større udbytterend i hveden.

”Og der har altså været knald på forædlingen de senere år. Man har derfor fået hybrider, som booster udbyttetmed op til 15-20 pct.”, siger han.

Jonas Bøge Breinholt fortæller, at meldrøjer tit har stået i vejen for rugens indtog i svinefoderet, da det giverkastninger ved søer og generelt dårlige produktionsresultater. Knud R. Nielsen peger dog på, at meldrøjer er etmeget mindre problem efter de seneste hybriders indtog.

”Man kan aldrig undgå meldrøjer helt, men i bund og grund handler det om, at man skal vælge den rigtige sort tilsin jord og gøre det rigtigt rent dyrkningsteknisk. Eksempelvis skal man lave brede plejespor, gerne i tre rækker,og så skal gyllen bringes ud inden 1. april. Så skal det nok gå”, siger Knud R. Nielsen.

Mere til færre penge
Rugen kan give større udbytter, og den er også markant billigere at dyrke end eksempelvis hveden. Hvor mantypisk regner med planteværn for 800-1.000 kr. per hektar i hvede, er det rundt regnet kun 400 kr. per hektar irug. Tilsvarende er der også færre maskinomkostninger, og afgrøden skal også have mindre gødning.

”Nogle landmænd bliver måske skræmte af, at udsædsprisen for rug er ganske høj. Men man skal huske på, atudsædsmængden er langt mindre end andre afgrøder, og derfor ligger rugen i snit 100 kr. lavere pr. hektar kontraeksempelvis hvede”, siger Knud R. Nielsen, der har høstet gode erfaringer hos talrige svineproducenter.

”Jeg har kendskab til flere, som dyrker rug på 50 pct. af deres arealer, og de er mildest talt tilfredse, da det ogsågiver en nemmere markplanlægning” fortæller han og uddyber, at hvis man som helt grøn overvejer at starte oppå at dyrke rug, så er det vigtigt, at man har styr på vækstregulering.

”Der er nemlig risiko for, at den går meget hårdt i leje. Men har man styr på det, så har jeg ingen problemer med atsige, at man kan bruge halvdelen af sin jord på rug. Bare man har grise nok til afgrøden eller afsætning på denandetsteds”.

Bredere aminosyreprofil
En ting er selve dyrkningen af rugen. Men fordringen med den er en helt anden.

Svinerådgiver Jonas Bøge Breinholt, som er specialist i fodring, lægger vægt på, at man først og fremmestopbevarer rugen i en separat silo, eller at man som minimum kender siloernes procentvise indhold af kornarter.Det giver mulighed for at optimere iblandingsprocenten til de specifikke dyregrupper. Hvis det bliver gjort, kanman til gengæld også skrue rugforbruget i vejret – faktisk helt op til 40 pct. ved slagtesvin.

”Det er ganske meget. Også drægtige og diegivende søer kan få op til 30 pct. rug, mens det for smågrisene er 20pct. efter et par uger. Den eneste begrænsning for fodring ved alle typer grise er, at rugen har en smule bitterstof,så ved høje mængder, kan man risikere, at der ikke er fuldt optag. Men det er ikke noget, der betyder, at man ikkeskal give sig i kast med det”, fortæller Jonas Bøge Breinholt, svinerådgiver hos LMO.

Han fortæller, at en af fordelene ved at bruge rug som tredjehjul i sin foderblanding med byg og hvede, er, at manfår et større mix i foderet.

”Det giver en anden aminosyreprofil og kan give nogle optimeringsfordele. Der er nemlig ikke så meget energi irug, og derved kan vi lave blandinger, som har et lavere energiindhold samt lavere råprotein”, siger Jonas BøgeBreinholt.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på sin formalingsgrad, hvis man vælger at bruge rug i sin fodring. ”Rugopfører sig nemlig lidt ligesom majs, hvor den sprænger frem for at blive knust. Derfor skal den gerne formalesgrovere end de andre kornarter”, afslutter Jonas Bøge Breinholt.