Der skal godt landmandskab til når man dyrker hybridrug, Selvom langt de fleste avlere sjældent oplever problemer med meldrøjer, kan man stadig støde på disse problemer især ved udfordrende vejrbetingelser.
Derfor er det vigtigt at vælge en hybridrug med PollenPLUS® genet. KWS-hybrider har dette gen i sig hvilket sikrer en 100% bestøvning. KWS-sorterne er 100% hybrider og giver et godt udbytte.
PollenPLUS® reducerer risikoen for meldrøjer.
Den innovative PollenPLUS-teknologi fra KWS sikrer markant forbedret pollendannelse i hybridrug og styrker effektivt planternes modstandsdygtighed over for meldrøjer. Den øgede pollenafgivelse forhindrer svampen i at trænge ind i stigmaerne, blomsterne befrugtes hurtigere og klumrene lukker hurtigere – hvilket betyder, at hybridrugen har den bedst mulige beskyttelse.
Se mere om PollenPLUS® teknologien i videoen herunder:
Dyrkning af hybridrug
Hybridrug skal helst dyrkes på veldrønet eller ”høj jord”. Rugen foretrækker et tørt såbed og stabil jord. Hybridrug kan ikke lide at stå med rødderne i vand, derfor egner vandlidende arealer i en længere periode sig ikke til dyrkning af hybridrug.
Det er ekstremt vigtigt, at hybridrugkernen kommer til at blive øverligt placeret, da hybridrugens kerne er mindre end andre kornarters. Jo tættere på jordoverfladen den er når den får sat sit rodsystem, jo bedre er den til at lave sideskud.
Hybridrug sås optimalt i 2 centimeters dybde, og aldrig dybere end 2,5 cm.