Rugen har fået en renæssance
Det er en udvikling i den helt rigtige retning, da der er mange fordele ved denne korntype som tidligere har været nedtonet. Produktionen af rug er bæredygtigt. Rug klarer sig bedre under tørke end andre kornsorter. Dets dybe rodnet forsyner planten med tilstrækkeligt vand selv i længere tørkeperioder. Rug kan gro på dårlige jorde og udbyttet pr. hektar er for de nye hybridsorter højere end hvede (bevist ved forsøg i Danmark).
Forskellige hybridrugtyper
Vinterhybridrug:
Alle vores vinterhybridrugsorter er med PollenPLUS® systemet. Det betyder, at alle hybridrugsorter fra KWS er 100% hybrider med koordineret pollenspredning, når hybridrugen blomster => nedsat risiko for meldrøjer.
Flex hybridrug:
KWS ALLOCATOR er en flex hybridrug som kan sås sent på efteråret og muligøre et bredere såvindue efter høst af majs og kartofler. Den kan også sås tidligt fra 1. februar. Flex hybriden sås, når det er muligt at lave et godt såbed efter den 1. februar. Sådybde er 2 cm, forvent at planten begynder at udvikle rodspirer, når jordtemperaturen når 5 grader C. Den har ikke brug for kuldepåvirkning for at kunne danne aks. Meget kort såvindue om foråret 1/2 til primo - medio marts. Kan også bruges til afgræsning med masser af sukkerstof i de små skud og ensilageslet i begyndelsen af maj.
Kort hybridrug:
KWS EREBOR er en kort hybridrug med en højde på 85-90 cm. Sorten er meget stråstiv og vi har ikke, selv med meget høje kvælstoftildelinger, set lejesæd. Den giver et godt udbytte og er let at høste.
Biomasse/ensilage:
KWS PROACTIVOR er udviklet til ensilage og giver hurtigt en meget kraftig biomasse i foråret.