KWS har i samarbejde med Vestjyllands Andel lavet 10 bud på hvordan risikoen for meldrøjer reduceres. Vi opfordrer til allerede ved etablering her i efteråret at følge anvisningen, så alle planter med sideskud blomstrer samtidig, da det er afgørende for at minimere indholdet af meldrøjer.
1) Sortsvalg
Vælg altid sorter med laveste karakter for meldrøjer (PollenPLUS®-hybrid)
2) Dyrkningsteknik
Sådybde maks. 2,5 cm, hurtig fremspiring, efterbuskning er vigtigt
3) Tilpas brede plejespor
Som bredden på gyllevognens eller vandingsmaskinens dæk
4) Så aldrig hybridrug/rug på vandlidende arealer
Helst tørt såbed og stabil jord
5) Hybridrug efter hybridrug i sædskiftet?
En omhyggelig pløjning/jordbearbejdning er vigtig, spildkorn skal elimeneres
6) Såning fra 20. september til 30. september
Placér 10-5 kg N/ha i handelsgødning for at sikre sideskudsdannelsen
7) Gødning så snart der er vækst i afgrøden og der er udsigt til stabilt forårsvejr
Opstart fra ultimo februar og hovedmængden skal være givet før strækningsvæksten (1. april)
8) Ingen kørsel i hybridrugen/rugen under blomstring
Eventuel svampesprøjtning før eller efter blomstring
9) Ingen vanding i forbindelse med blomstring
10) Tærsk forager, plejespor og områder i mark med misvækst for sig
Tærsk separat, få analyse på partiet hvor det frygtes at være overskreden grænseværdi.
Kontakt os allerede i dag!
Timing er afgørende. Som beskrevet starter kampen mod meldrøjerne allerede nu, og derfor er det vigtigt du er bekendt med de muligheder du har for at reducere meldrøjer i din hybridrug.
Kontakt os derfor meget gerne såfremt du har spørgsmål, eller kommentarer til vores "10 bud".
Vi vil meget gerne hjælpe dig.