• KWS_maisfeld_mit_sonne.jpg
    KWS-majs

    Se vores majssorter her

Tidlig høst og færre problemer

Find din rådgiver

Dit sortsvalg bestemmer din høstdato og din høstdato bestemmer økonomien

Valg af optimalt høsttidspunkt frem for nødvendighed

En gammel anbefaling lød, at man bør vælge majssorter, som kan høstes inden midten af oktober. Den anbefaling stammer fra den tid, hvor de tidligste majssorterne kun lige kunne nå at afslutte kernefyldningen inden midten af oktober. Datoen var derfor fastsat for at fraråde senere sorter, et udtryk for nødvendighed frem for den optimale situation.

Igen i år har vi set mange marker, hvor høsten af majsen først har været muligt i midten af oktober. Og igen i år har det givet store problemer og store omkostninger. Samtidig viser grovfoderanalyserne, at jo senere majsen kan høstes, jo dårligere bliver kvalitet. Valget af sorter, der først kan høstes i midten af oktober, har dermed kostet både i mark og stald.

Med mange bedre og tidligere sorter er det ikke længere nødvendigt at dyrke majs, der først er klar når vi er kommet ind i oktober. I alle områder af landet kan der vælges majs, der med sikkerhed kan høstes sidst i september med både topudbytte og topkvalitet.

Bedste ejendomsøkonomi ved høst af fuld udviklet majs sidst i september

Majs med fuldt udviklede kolber giver absolut det bedste ejendomsøkonomi og den højeste andel hjemmeavlet foder i rationen. Den laveste pris per foderenhed og den højeste andel grovfoder i rationen følges heldigvis pænt ad.

De billigste foderenheder:

Det højeste udbytte kan du planlægge med ved majs med fuld kolbeudvikling sidst i september. Fra begyndelsen af oktober vil temperaturen ofte komme så langt ned, at majsens fotosyntese ikke kan levere mere energi til planten end der forbruges til ånding i løbet af natten. Enkelte år giver varmt og solrigt vejr i begyndelsen af oktober, men normalen er overskyet og køligt vejr, som jo ikke er majsens livret. I tillæg sker det, at nattefrost standser majsens vækst og der må nødhøstes. Hvis majsen er tæt på modenhed, betyder nattefrost ikke noget for udbytte og kvalitet, blot majsen høstes med det samme. Er majsen stadig umoden når nattefrosten rammer, så koster det både på udbytte og på kvalitet.

Den laveste omkostning ved dyrkning, høst og indlægning har du ved høst, inden markerne bliver våde, dagene for korte og temperaturen for lav. Den sundeste jord til næste afgrøde opnår du ved høst uden strukturskader og med en veludviklet efterafgrøde. Det betyder, at høst inden marken bliver våd og så tidligt at efterafgrøderen kan udvikle sig og samle nærrigsstoffer til næste sæson, er starten på et højt udbytte næste år. Det betyder også, at sen høst med mange kørespor, ikke kun giver en højere regning for høstarbejdet, men også koster udbytte i den næste afgrøde.

Mest muligt grovfoder i rationen:

Toppunktet for energiindhold og fordøjelighed, samt laveste fyldeværdi rammer majsen, når kolberne er fuldt udviklet, og inden nedvisning sætter ind. Majs der er høstet på dette stadie betyder, at der er plads til mere majs i rationen, og at køerne får mest energi ud af majsen. Høst sidst i september har gennem årene givet de absolut bedste resultater, mens høst i oktober næsten altid giver tab på en eller flere parameter.

Derfor er det vores anbefaling, at du planlægger dit sortsvalg så du normalt kan høste majsen i sidste uge i september. Det betyder, at i kolde og vanskelige år kan høsten skubbes til første uge i oktober, men du vil stadigt have et resultat meget tæt på det optimale som året kan give.

Hvad skal du huske når du vil finde sorter der kan høstes

Brug forsøgsresultaterne fra landsforsøgene i det område hvor du dyrker majsen. For Midt- og Nordjylland anvendes tallene for koldt område. For Sydjylland, Fyn og Øerne anvendes tallene for varmt område, med mindre du har kold og tung jord. Landstallene bør ikke anvendes, da der er stor forskel på hvordan sorterne klarer sig i landsdelene.

  • % tørstof er en grov indikator for hvor tidlig majsen modner, men det er kolbens udvikling der er afgørende. En tør stængel betyder meget for % tørstof, da stænglen er meget af grønmassen, og det kan dække over en umoden kolbe. Sorter der ikke hvert år har nået 31 % ts er med sikkerhed for sene til hele området Midt- og Nordjylland. Sorter der ikke har opnået 34 % tørstof er for sene til Nordjylland
  • Udbyttet af stivelse viser hvor moden kolben er.Sorter der ikke når et stivelsesudbytte med forholdstal 100 har ikke være færdige med at udvikle kolben.
  • Høj % ts og lavt udbytte af stivelse er ”falsk” tidlighed – som forekommer når stænglen er tør men kolben ikke er færdig. Derfor skal du vælge sorter der både har høj % ts og højt udbytte af stivelse.
  • Grafen ovennfor viser gennemsnittet af landsforsøgene i 2022 og 2023 i koldt område. Alle sorter er med, men der er kun navne på de sorter med ”ægte” tidlighed og fuld kolbeudvikling. Der er mange sorter som lever op til begge kriterier, så der er nok at vælge blandt.

For mere information kontakt enten Bjørn eller Ken

Bjørn Lisbjerg
Bjørn Lisbjerg
Country Manager
Send e-mail
Ken Brink
Ken Brink
Product Manager
Send e-mail
KONTAKT