Claus Nymand tilbage i KWS Scandinavia

December 2021

Indsatsen i KWS Scandinavia Cereals, der dækker markederne i Skandinavien og Baltikum, styrkes fra januar 2022 gennem ansættelsen af velkendte ansigter.

Claus Winther Nymand er med virkning fra 1/1-2022 ansat som Sales Manager. Claus får en koordinerende rolle i forhold til salget af korn, raps og ærter i regionen, og vil betjene kunder i DK, SE, NO samt FI, og dermed også tage over efter Nils Yngveson, der ønsker at gå på pension i sommeren 2022. Nils vil fortsat bistå KWS Scandinavia som freelancer i Sverige.

Jakob Willas Jensen indtager rollen som koordinator for Product Management & Agro Service. Jakob forsætter desuden med ansvaret for salget i de Baltiske lande, ligesom Jakob vil tage del i salgsarbejdet i Danmark i koordinering med Claus.

Jacob Winther Nymand, der i en årrække har bistået KWS Scandinavia i arbejdet omkring brugen af rug til foder, men også har løst internationale projektopgaver. Jacob bliver fra 1/1-2022 en del af KWS Scandinavia teamet på fuld tid. Jacob skal forsat være tovholder i arbejdet med rug til foder, men også løse Agro Service opgaver som support for både landmænd og rådgivere i regionen.

Morten Haastrup forsætter som Managing Director i KWS Scandinavia og vil desuden løse internationale opgaver i rollen som Regional Director for Skandinavien, Polen og Baltikum.

Vi i KWS Scandinavia Cereals glæder os meget til at forsætte det gode samarbejde med forhandlere, landmænd, rådgivere og andre interessenter i hele regionen.