FABIENNA KWS

Egentlig er det første år, at jeg selv har købt roefrø i KWS-webshop. Jeg har været hjemme i Kettinge siden 2015 og arbejder nu tæt sammen med min far.

Vi har glædet os over høje og stabile udbytter i mange af sorterne fra KWS og har de sidste 4-5 år udelukkende kørt med KWS-roesorter. Og vi prøver som regel flere sorter på de omkring 130 hektar med roer.

FABIENNA KWS så interessant ud i sidste års forsøg. En høj sukkerprocent og en rigtig god dyrkningsøkonomi gjorde, at vi syntes at sorten skulle prøves.

Marken blev sået i første omgang roesåning, lige før regnen, men vi oplevede heldigvis ingen problemer med fremspiringen. Vi har måske en lidt alternativ måde at tilberede såbed og så roer på. Vores arbejde med roejorden starter med en gammeldags fældning af jorden. Herefter nedfælder vi gødning med kornsåmaskinen. Såbedet er ofte lidt til den grove side, men vi foretrækker ikke at lave såbedet for fint, og vi har generelt en fin fremspiring. Og det gode er, at vi sjældent kommer til at så for dybt, fordi jorden ikke er særlig løs nedei.

Det virker ni ud af ti gange og selv for et par år siden og sidste år også, hvor mange havde udfordringer med fremspiringen, så har vi ikke sået en eneste mark om.

Marken med FABIENNA KWS er sprøjtet fire gange mod ukrudt og to gange mod bladsvampe. Hovedparten af roerne står stadig i jorden, men de første FABIENNA KWS vi tog op havde en meget fin sukkerprocent på 18,7 %.

Nogle af vores jorde er lidt varierende i bonitet og vi er ikke i tvivl om at vi har nematoder. Vi har roer på en tredjedel af arealet, så NT-sorterne fylder mest hos os. FABIENNA KWS lignede i sidste års forsøg en sikker vinder. En høj sukkerprocent og god dyrkningsøkonomi hvor der er nematoder. Så den skulle prøves.

Der blev udlagt forsuret gylle og marken er kun gødsket med 150 kg, 21-3-10 gødning, som er placeret. Vi såede den 26. marts i et fint såbed. Roerne kom godt fra start, voksede til mod sommeren, men blev alvorligt plaget af tørke, igen især på de lettere jorde.

Vi fik ikke nok nedbør og i store pletter i marken lå roerne indtil flere gange fladt henad jorden. Det så sgu ikke så godt ud. Men selvom roerne sov i nogle dage, så rejste de sig hurtigt igen, når regnen indfandt sig. Hen på sommeren måtte vi luge lidt sidestokløbere, men ikke i en grad, som gjorde det uudholdeligt. Vi fik svampesprøjtet et par gange som vi plejer og startede på optagningen midt i oktober måned. Vi havde egentlig ikke forestillet os noget særligt med hensyn til udbytte fordi vi var opmærksomme på den tørkestress afgrøden havde været udsat for.

Men roerne fyldte alligevel vældig pænt i bunken og med en sukkerprocent på 19,0 % så kunne vi glæde os over at der står 16,17 tons sukker per hektar i app'en fra Nordic Sugar. Og så tænker man jo… hvad kunne vi ikke have høstet, hvis sorten havde stået på helt ensartet jord?