SELMA KWS
Topudbytter, hvor der ikke er nematoder
- Højt sukkerudbytte, både i 2022 og i 3-årssnit (fht. 103)
- Meget lav tendens til stokløbning
- Relativ høj sukkerprocent, sikkert højere end gennemsnittet for dyrkede sorter
- Bedste dyrkningsøkonomi for RT-sorter +980,- kr./ha over 3 år
- Sælges med BRS
Egenskaber
Beskrivelse
- SELMA KWS er en meget højtydende markedssort, som i gennemsnit af de sidste tre års dyrkning har en markant højere sukkerprocent end DAPHNA. Sorten har en meget god dyrkningsøkonomi. Har du ikke nematoder, så er SELMA KWS et mere optimeret valg end DAPHNA, fordi frøprisen for SELMA KWS er lavere.
- SELMA KWS er nu en meget velafprøvet sort og har i alle år haft en meget lav tendens til stokløbning. Sorten sidder relativt højt i jorden. Og så har sorten en meget høj robusthed over for bladsvampe.
-
Højt udbytte trods tørke
Jeg tror jeg lugede tyve stokløbere på 20 hektar. Det var hvad der var.
Så er der høstet roer for sidste gang, og sorten var Selma. Jeg kan snart ikke huske, at jeg har dyrket andet end Selma. Jeg har i hvert fald dyrket denne sort lige siden den kom frem, og sorten har aldrig skuffet hverken i fremspiring eller ved høst.
Selma blev sået den 20. marts i et rigtigt fint såbed. Med varierende jordbonitet og nogle steder stærk jord, skal vi være omhyggelige med såbedet, som de senere år er tilberedt med en Väderstad NZA-harve. Jorden er blevet tromlet med Crosskilde-ringe inden såning og vi opnår en forholdsvis fast jord, som gør det muligt at så ret øverligt. Såmaskinen var en ældre Kleine, som var indstillet på 2-2,5 cm sådybde.
Der kom ikke super meget regn på vores kanter efter såning, så fremspiringen blev ikke forstyrret, som den blev længere sydpå. Jordtemperaturen var selvfølgelig lav, men en ret øverlig såning har sikkert betydet, at frøene kom godt fra start.
Og hen over sommeren kunne vi jo glæde os over en mark stort set fri for stokløbere. Jeg tror jeg lugede tyve stokløbere på 20 hektar. Det var hvad der var.
Vi bor på et tørt strøg og marken var i hele august plaget af tørke. Det var med blade hen ad jorden i store dele af hele august måned, og da der så kom nedbør igen begyndte de jo at skyde. Så jeg frygtede lidt at sukkeret blev brugt til det og at udbyttet måske ikke blev så højt i år.
Roerne blev taget op 19.-20. oktober og leveret to dage efter. Optagningen blev fin og tør med en renhed på 91 %. Og det blev endda til 14,0 tons sukker per hektar.
"Forsøgsresultaterne og især økonomi-beregningerne bestemmer"
Forsøgsresultaterne og især økonomiberegningerne bestemmer.
Vi orienterer os altid grundigt i de årlige forsøgsresultater, og jeg kan se, at jeg har sat streg under tallene for Selmas dyrkningsøkonomi på arket fra sidste år.
På Førslev har vi roer i fire marker omkring gården, og her kører vi normalt med NTsorter. Efterhånden som vi har tegnet kontrakt på flere roer på arealer væk fra gården, har vi sparet den merpris i frøindkøb som NT-sorterne har. Vi har typisk 4-5 sorter på vores nuværende roeareal på omkring 180 hektar.
Anders Høegh, I/S Nørrehave ved Holeby
Selma er jo nu en ret velafprøvet sort, som altid synes at klare sig godt i høst. Vi har nu dyrket sorten i nogle år og den har ikke skuffet os endnu. En anden ting, som vi også har været glade for er, at sorten altid har været nogenlunde fri for stokløbere.
Selma blev sået på 43 hektar i en mark med noget varieret ordbundsforhold. Sorten kom egentlig godt fra start og har set pæn ud det meste af sommeren. Marken er svampesprøjtet to gange, og optagning blev påbegyndt en uge ind i november.
Roerne fra marken blev leveret her midt i november og vi landede på i alt 561 tons sukker. Det giver cirka 13 tons sukker pr. hektar og det er rigtig godt, når man tager jordens beskaffenhed med i betragtning. Tolv tons sukker pr. hektar på sådan en mark, her hos os, svarer sikkert til seksten tons sukker pr. hektar på Lolland. Så det vi har opnået i Selma i år, det er rigtig godt.
"På lige knap 26 hahøstede vi 14,7 tsukker pr. ha.Sukkerprocentenlå på 19,7"
Da vi valgte sorter sidste år må vi jo indrømme, at det var meget fristende at vælge nematodsorter over hele linjen. DAPHNA KWS springer jo i øjnene som et godt valg hvad enten du har nematoder eller ej. Men i et par af vores marker er vi ret sikre på ikke at have nematoder. Derfor syntes vi, at vi ville spare de ekstra par hundrede kroner som nematodsorterne er dyrere.
Så valget faldt på SELMA KWS. Men det skal indrømmes, mange gange i løbet af sæsonen fortrød jeg, at jeg ikke havde valgt DAPHNA KWS i stedet for SELMA KWS, da den har været flot grøn hele året. Lad os bare være ærlig at sige, at Selma ikke egner sig til facadejord.
Anders Høegh, I/S Nørrehave ved Holeby
Men man skal jo som bekendt ikke høste med øjnene. På lige knap 26 ha høstede jeg 14,7 t sukker pr. ha. Sukkerprocenten lå på 19,7. Det undrede mig faktisk, at den gav så godt, når den har været så gul at kigge på. Så slutkonklusionen er jo så, at jeg nok vælger sorten igen. Dog afventer jeg lige opgørelsen for de sidste marker med DAPHNA KWS.
"Vi glædede os hen over sommeren over, at der næsten ikke var nogen stokløbere."
Vi prøver for det meste altid de nye sorter af, og KWS plejer jo at have nogle interessante nye sorter. Vores SELMA KWS-mark blev sået den 5. april. Planterne kom pænt op, og vi har i hvert fald ikke bemærket nogen problemer ved hverken opkomst eller planteudvikling i det tidlige forår.
Vi glædede os hen over sommeren over, at der næsten ikke var nogen stokløbere. Først i august sprøjtede vi mod svampe og marken er sprøjtet endnu en gang mod svampe i september. Roerne har set fine ud det meste af sæsonen og ved høstsyntes vi, at roerne var pænt store.
Carsten Christensen, Egelund ved Stokkemarke
Vi fik taget marken op midt i oktober med en fin sukkerprocent på 17,9 % og sammenlagt har SELMA KWS, hos os, givet et sukkerudbytte på 13,9 tons sukker pr. hektar, og det mener vi er godt, når man tænker på, at sommeren ikke har været den bedste med hensyn til solskinstimer.
