• rye and sun3
    Ryevolution
  • 2014_06_KWS-LOCHOW-GMBH_Schweine_KWS-Roggen_1357.jpg
    Ryevolution
  • KWS_roggen_schweinemast_andreas_von_felde_feld_check.jpg
    Ryevolution

Fremtiden er rug

Rugen har fået en renæssance

Det er en udvikling i den helt rigtige retning, da der er mange fordele ved denne korntype som tidligere har været nedtonet. Produktionen af rug er bæredygtigt. Rug klarer sig bedre under tørke end andre kornsorter. Dets dybe rodnet forsyner planten med tilstrækkeligt vand selv i længere tørkeperioder. Rug kan gro på dårlige jorde og udbyttet pr. hektar er for de nye hybridsorter højere end hvede (bevist ved forsøg I Danmark). Rugs opløselige fibre og fruktaner, der omsættes i tyktarmen giver stabilt blodsukker og en øget mæthedsfornemmelse. Derfor er rug så værdifuld som konsumafgrøde og burde anvendes meget mere i foderproduktionen.

Høj bæredygtighed

Rug er stresstolerant overfor tørke, mangel på næringsstoffer og ph i jorden. Rugs behov for tilførsel af gødning er mindre end i sammenligning med triticale og hvede. Den nøjsomme rug passer godt til tørre og lette jorde. Hybridrug er den mest udbyttesikre kornsort på både lette og bedre jorde. Under optimale forhold er udbytter på mere end 11,5 tons/ha muligt. Alt i alt, er rug karakteriseret ved et lavt forbrug af planteværn og kvælstof. Rug er robust og har en formidable vinterfasthed. Rug har højt indhold af omsættelige fibre, højt udbytte og er en sund afgrøde.

Rug til foder

Godt til immunforsvaret

Ny tysk forskning I rugens foderværdi viser, at rug også er interessant til fodring af grise. Rug indeholder opløselige fibre og fruktaner, der omdannes I grisens tyktarm til organiske syrer – primært smør- og propionsyre. Disse syrer har en positiv effekt på grisens tarmsundhed og tarmflora. Det er godt for immunforsvaret, fordi immunforsvarets funktion afhænger af sammensætningen af mikroorganismer i tarmfloraen. Smørsyre bidrager også til en reduktion af salmonella og stoffet skatol. Ved en reduktion af skatol formindskes også ornelugten fra hangrise. En omfattende undersøgelse blandt nordtyske svineproducenter bekræfter disse resultater.

Rug fremmer dyrevelfærd

Rug fremmer dyrevelfærd fordi det høje indhold af fibre giver grisene en længere mæthedsfornemmelse. Blodsukkeret forbliver stabilt, mætte grise er mere rolige og mere tilfredse – samtidig med at ydeevnen er konstant høj. Fibrene er tilmed gode for maveslimhinden og kan være med til at forhindre mavesår.

Mindre risiko for meldrøjer

Førhen var landmænd betænkelige ved at fodre med rug på grund af meldrøjersvampe. Rug blev derfor kun anvendt i små mængder. Den nyeste forædling af KWS hybridsorter med PollenPlus har reduceret mængden af meldrøjeangreb betydeligt. Øget pollendannelse giver perfekt bestøvning og lille risiko for meldrøjer.

Klar til fremtiden

Rug har de bedste egenskaber for en bæredygtig produktion og er sund ernæring til mennesker og dyr. Der er mange gode grunde til at finde mere plads til hybridrug i danske mark- og foderplaner.

Ryevolution er begyndt!

Din rådgiver

Jakob Willas Jensen
Jakob Willas Jensen
Sales and Product Development Manager, kontaktperson for Danmark og Baltikum
Send e-mail
KONTAKT