Handelsbetingelser

1. Anvendelse og gyldighed
Alt salg af produkter og tjenesteydelser fra KWS Saat SE (i det følgende benævnt "KWS"), som indgås via KWS online shop på www.kwswebshop.dk (i det følgende benævnt ”webshoppen”), sker udelukkende til erhvervsdrivende (i det følgende benævnt "Køber") og på grundlag af disse generelle salgs-og leverings-betingelser. Eventuelle modstående bestemmelser i købers ordre/accept, herunder købers almindelige indkøbsbetingelser udgør ikke en del af aftalegrundlaget, med mindre KWS skriftligt, udtrykkeligt og utvetydigt har accepteret sådanne bestemmelser.

2. Tilbud og indgåelse af aftale
Der sker løbende ændringer af priserne på webshoppen, som ikke er bindende, medmindre andet udtrykkeligt fremgår. Præsentationen af produktsortimentet på hjemmesiden og webshoppen udgør derfor ikke et bindende tilbud til køber.
Købers ordre udgør et tilbud til KWS om at indgå aftale. Hvis købers tilbud accepteres af KWS, vil KWS fremsende ordrebekræftelse til køber. Aftale anses først for indgået når KWS har fremsendt ordrebekræftelse til køber.


3. Priser og betaling
Alle priser er angivet i DKK pr. enhed inklusive moms. Faktura følger ca. 7 dage efter levering og der er 30 dages betalingsfrist.
Betaling skal, medmindre andet er aftalt, ske senest på den i fakturaen anførte forfaldsdag. Ud over prisen betaler køber DKK 325 pr. leverance. Selvafhentning betaler køber DKK 0 pr. afhentning. I tilfælde af for sen betaling opkræves et administrationsgebyr på DKK 500,-. KWS kan derudover pålægge rente på 4,6 % p.a. for forfaldne fakturaer

4. Levering
Medmindre andet er aftalt, finder salget sted med levering direkte til Køber.
KWS´ leveringsdatoer er kun omtrentlige, og KWS hæfter ikke for forsinkelser med levering eller manglende opfyldelse som følge af omstændigheder, der er uden for KWS´ rimelige kontrol. Forsinket levering med en del af en ordre berettiger ikke køber til at annullere andre leverancer eller i øvrigt at gøre krav gældende mod KWS.
Risikoen for produkterne overgår til køber ved levering. Hvis forsendelsen, leveringen eller overdragelsen forsinkes som følge af en omstændighed forårsaget af Køber, overgår risikoen til Køber fra den dag, hvor KWS har meddelt Køber, at varen/produktet er klar til afsendelse.

5. Reklamation
Reklamation skal ske skriftligt og straks efter at Køber er eller burde være blevet bekendt med det forhold som giver anledning til reklamationen. Køber skal foretage alle inspektioner og undersøgelser, som Køber skønner nødvendige, så hurtigt som muligt men under ingen omstændigheder senere end 24 timer efter levering. På dette tidspunkt vil Køber blive anset for at have accepteret Produkterne uigenkaldeligt. Eventuelle uoverensstemmelser i forsendelsesmængder skal rapporteres inden for 24 timer efter levering.

6. Ansvar og garanti
KWS garanterer i en periode på 1 år fra datoen for levering over for Køber, at produkterne er ægte i forhold til art og sort, at produkter produceret og leveret i Danmark opfylder de krav, der gælder for produkterne i form af mindste spireevne (laboratorie spireevne), maksimalt vandindhold, minimal teknisk renhed og højeste belægningsgrad med andre plantearter. For blandinger af efterafgrøder gør aktuelle regler og lovgivning sig gældende. Frø, der er produceret, anerkendt eller godkendt i andre lande, skal mindst opfylde kravene i det relevante Europæiske fødevaredirektiv.

7. Mangler
Køber er ikke berettiget til afhjælpning af en åbenlys mangel ved et produkt, hvis Køber ikke har givet meddelelse som anført ovenfor, medmindre og i den udstrækning den pågældende mangel er omfattet af KWS´ garanti, eller KWS hæfter for manglen som følge af en forsætlig handling, forsømmelse eller undladelse, handling i ond tro eller grov uagtsomhed.
Såfremt Køber ønsker at gøre mangler gældende skal dette ske straks efter modtagelse og være dokumenteret med billeder og angivelse af tidspunkt for iagttagelse af mangel. 
I tilfælde af konstaterede mangler vil KWS efter eget valg vælge enten at foretage omlevering eller refundere prisen for den del af det leverede, der konstateres at være mangelfuldt. Dette er Købers eneste retsmiddel for den del af det leverede, der ikke lever op til det af KWS garanterede.

8. Persondata
Som led i salget af Produkter til Køber vil KWS i visse tilfælde modtage personoplysninger fra Køber. KWS behandler sådanne personoplysninger efter aftale med Køber og som led i parternes samhandel. Læs mere om behandlingen af personoplysninger på KWS´ hjemmeside.

9. Ejendomsforbehold
Produkterne forbliver KWS´ ejendom, indtil der er modtaget fuld betaling, og alle købers øvrige forpligtelser er opfyldt.
I tilfælde af forarbejdning, kombination eller blanding med andre varer, har KWS ret til medejerskab af de nye varer i forhold til værdien af KWS´ tilgodehavende. Såfremt dette medejerskab konflikter med tredjemands rettigheder, har Køber straks at give KWS meddelelse herom, så KWS kan håndhæve sine rettigheder.
Køber skal godtgøre KWS for alle omkostninger og udgifter, herunder rimelige advokatsalærer, som denne har pådraget sig i forbindelse med håndhævelse af sine rettigheder.

10. Force majeure
Parterne kan fritages for rettidig opfyldelse af deres respektive forpligtelser i forbindelse med salg eller anden levering af Produkter eller Tjenester, hvis opfyldelsen vanskeliggøres eller forhindres af forhold uden for partens kontrol, og hvis den pågældende part træffer alle rimelige forholdsregler for at mildne effekten af forsinkelsen. Den part, der kræver fritagelse fra sine forpligtelser, skal underrette den anden part straks efter konstatering og ophør af de forhold, der gav anledning til kravet. Parterne kan hver især opsige aftalen om levering af de berørte Produkter, hvis forholdene fortsætter i mere end 6 måneder. Køber skal forlænge en eventuel sikkerhed for betaling af Prisen i en periode svarende til forsinkelsen med KWS´ opfyldelse og betale KWS for den del af Produkterne, der var fremstillet eller leveret indtil datoen for første meddelelse.
Hvis KWS er forsinket med levering af Produkter, og sådan forsinkelse ikke er forårsaget af KWS, er KWS berettiget til at forhøje Prisen, så den afspejler eventuelle omkostninger i forbindelse med forsinkelsen.

11. Ansvarsbegrænsning
KWS er uden ansvar for om produktet, som er rekvireret af køber, er egnet til formålet. KWS er ligeledes uden ansvar for kvalitetsforringelser opstået som følge af tilsætning af andre produkter og/eller stoffer samt øvrig forkert håndtering af Produktet.
Det påhviler køber at godtgøre, at produktet er behandlet i overensstemmelse med KWS´ anvisninger herunder, at produktet ikke har været udsat for forhold, der ligger ud over gældende normer og anvisninger eller i øvrigt kan forringe produktets egenskaber og kvalitet.
Køber er under ingen omstændigheder berettiget til erstatning for indkomst- og driftstab, tab af produktion, tab af brug, tab af kontrakter eller andre hændelige skader eller følgeskader. Købers erstatning fra KWS for et eventuelt krav kan under ingen omstændigheder ikke overstige købsprisen for de berørte Produkter.

12. Lovvalg og værneting
Tvister, som måtte opstå som følge af leveringen eller aftalen mellem parterne eller i forbindelse hermed, skal afgøres i henhold til dansk ret (CISG, Convention on the International Sales of Goods, Konventionen om Internationale Løsørekøb skal dog ikke finde anvendelse). Værneting skal være retten i Kolding.

13. Fortrydelsesret
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores Webshop. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.
Returneringsomkostninger skal Køber afholde.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen.
Meddelelsen skal gives pr. mail til marianne.dyrberg@kws.com. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur - afhængig af varens almene værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

14. Klagemuligheder – oversigt og links:
Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for KlageløsningCarl Jacobsens Vej 352500 ValbyLink: www.forbrug.dk
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: marianne.dyrberg@kws.com